Det færdige program for ÅBEN FLÅDEBASE 2016, længere nede. 

Flåden er en moderne virksomhed som hele tiden har brug for nye medarbejdere. Derfor skal vi bruge dygtige unge som vil satse på en erhvervsfaglig uddannelse, i virksomhederne i vores kommune. I forbindelse med den igangværende store havneudvidelse, og pga. en generel fratrædelse fra arbejdsmarkedet af den nuværende arbejdsstyrke, vil vi på Flådestation Frederikshavn, om få år mangle arbejdskraft.

Til Åbent Hus på Flådebasen kan du ud over at se en række hæsblæsende opvisninger, også komme ombord på krigsskibene og høre om piratjagt ved Afrika. mm. Men er du ung, kan du også finde inspiration til fremtidig uddannelsesvalg og karriere. Flere af erhvervsskolerne er nemlig også til stede på flådebasen, og de er klar til at tage en snak om uddannelsesvalg- og muligheder. En nærmere præsentation af de skoler og uddannelser du kan møde, vil blive lagt på denne side primo juni.

PROGRAM ÅBEN FLÅDEBASE lørdag den 3. sep. 2016

  • 10.00 PORTEN ÅBNES. Der er kun adgang for gående. Der er gratis entré til Åbent Hus på Flådestationen.
  • 11.45 – 12.15 Flyvevåbnets F-16 FIGHTING FALCON overflyver Flådestationen.
  • 14.00 – 14.30 Demonstration af søredning ved Kystredningstjenesten og Forsvarets redningshelikopter.
  • 15.30 – 16.00 BOHUS ELFSBORGS CAROLINER & RYTTERI laver optog med heste og infanteri. Senere lørdag aften indleder de svenske tropper et angreb på Fladstrand – til Tordenskioldsdagene på Paradiskajen.

I ØVRIGT I HELE PROGRAMPERIODEN KL. 10.00 – 16.00:

  • Åbent Skib på Støtteskibet ESBERN SNARE.
    Sidste gæster om bord 15.30.
  • Arktis udstilling om bord på inspektionsskibet VÆDDEREN.
    VÆDDEREN er det første af Søværnets skibe, der er ombygget til den nye Sea Hawk helikopter.
    Sidste gæster om bord 15.30.
  • Besøg miljøskibene GUNNAR THORSON og METTE MILJØ.
    METTE MILJØ demonstrerer løbende brandslukningsudstyr.
    Søværnets Center for Skibssikkerhed antænder brande og demonstrerer slukning.
    Sidste gæster om bord 15.30.
  • Besøg Søværnets Minerydningstjeneste, MCM Danmark.
    Udstilling af øvelsesminer.
  • Søværnets Center for Dykning fremviser dykkerudstyr.
  • Kystredningstjenesten fremviser redningsfartøjer.
    Deltage i demonstrationen kl. 14.00
  • Center for Sergent og Maritim Uddannelse udstiller redningsflåder m.m.
  • Maritimt overvågningscenter Nord fortæller om deres opgaver.
  • Besøg Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavns arbejdende værksteder.
    Se de mange udstillede køretøjer.
  • Se udstilling og demonstration af håndvåben.
  • Få en sejltur i ét af Søværnets mange mindre fartøjer. Sidste gæster om bord 15.30.
  • Forsvarets Rekruttering opstiller stand med fokus på job og uddannelse.
  • Flyvehjemmeværnet udstiller.
    Besøg deres stand og hør om deres arbejde
  • Marinehjemmeværnet udstiller.
    Se en kommandovogn og en Indsatsgummibåd.
  • Beredskabet udstiller.
    Se deres køretøjer og hør om deres opgaver
  • MARTEC, VEU Center Nord udstiller og fortæller om uddannelser.
  • ARKIL fremviser materiel og udstiller om havnerenoveringen.
  • Der sælges is, pølser, kaffe og kage m.m.